Adventskalender 2015: 16. desember

Øvre Mossing, 1924. Tegning ved arkitekt Claus Hjelte. Kilde: Riksantikvaren.

«Øvre Mossing, Aasen» står det på disse tegningene fra januar 1924. Den gamle låna på gården skulle totalrenoveres, og arkitekt Claus Hjelte stod for tegningene.

Øvre Mossing, 1924. Tegning ved arkitekt Claus Hjelte. Kilde: Riksantikvaren.Vi viser her to av Hjeltes oppmålingstegninger av bygningen før ombygging: Plantegning av første etasje, og fasade mot nord. Tømmerkassen ble tatt ned og gjenreist på nye murer.

Ved gjenoppbygginga ble planløsningen noe endret. Kammerset på vestenden (mot høyre) ble tatt bort, og loftet over masstua (delen til venstre) ble satt i stand. Det hadde tidligere vært uinnredet og uten vinduer.

Kilde: Riksantikvaren, Oslo, topografisk arkiv, Åsen.

Adventskalender 2015: 15. desember

Dagens historie ligger nesten 450 år tilbake i tid, til tida omkring 1570. I Bergen levde på den tida presten Absalon Pedersson Beyer. Hans dagbok fra årene 1552–1572 er en av landets viktigste kilder til kultur- og sosialhistorie på 1500-tallet. Den 14. april 1571 hadde Absalon fått brev nordfra, fra hr. Nils på Alstahaug i Nordland. Hr. Nils fortalte om de opplevelsene en mann fra Åsen ved Trondheim hadde hatt jula før, blant annet båttur med et troll:

År 1571, 14. april.

Hr. Nils på Alstahaug [på Helgeland] skrev til meg, og jeg fikk hans brev denne dag. Blant annet skriver han at det var en bonde i et bygdelag som heter Åsen, ved Trondheim. Han begynte juledag å fare omkring til sine granner og drikke og forsømme prekenen. På den fjerde juledag kom han til en stue for å drikke, og da de alle var drukne, falt de alle hastelig i søvn. Og denne mann våknet opp, men de andre sov. Han stod straks opp, gikk ned til sjøen, skjøt ut en gammel båt, og et stykke åre tok han med seg.

Som han rodde med den, så han seg tilbake, og da så han et troll sittende uti skotten og styrte båten. Det hadde ikke noe hode, og det hadde et hull midt gjennem seg, der som brystet skulle være, så bonden kunne se midt gjennem det. Siden kom de til en høybod, en fjerdings vei fra gården, og der steg de i land. Der kom mange onde kompaner omkring bonden, og de ledet ham opp i høyboden. Da bonden kom der inn, da stod det et talglys og brente midt på golvet, liksom det var forgylt, og huset så ut som det hadde vært staselig prydet.

Disse kompaner sa til bonden at enten skulle han følge dem til helvetet og bli hos dem, eller han skulle gi dem en av sine lemmer. Og selv tilstod bonden at han hugg tre hugg med øksen til sin venstre hånd. I det fjerde hugg mistet han hånden like ovenfor tommelfingeren, men bonden vet ikke om det var han eller de andre onde kompaner som gjorde det (= som gav ham det fjerde hugget). Siden forsvant de onde, og om aftenen kom en kristen mann til ham og viste ham et lys som skulle ledsage ham hjem. Da for han den vei som alle mann gruer for. Da han kom hjem og hustruen bad ham være velkommen, sa han: «jeg vet ikke hvor vel jeg er kommen».

Da drog han stompen av sin vante. Da hans folk så det, ble de forferdet. Da begynte han først å blø. Så hentet de til ham Hr. Sjurd i Skogn. Han gav ham sakramentet. Og alt dette fornevnte har han bekjent for presten. Den andre dagen for hans folk etter hans farveg, som syntes uti snøen, til samme høybod. Der fant de øksen som var borte, og intet blod så de mer enn tre dråper. Det er alt sant. Fornevnte Hr. Nils skriver også at to bønder har skåret strupen ut på seg selv, og at to bønder ville flykte bort med en bonde som bor ved Reinsklosteret.

(Gjengitt etter Skogn Historie IV A, s. 390).

Originalteksten lyder:
Aprilis 1571 […] [14] Screff her Nils paa Alstahoug mig M: Absalon thil. fich ieg hans breff denne dag. Blant annitscriuer han at der var en bonde vdi it bygdelag hos Trondhiem heder Aasen, han begynte juledag at fare om kring til sine grander at dricke oc forsøme predigen Paa den fierde juledag kom han i en stuue at dricke oc der de alle vore druckne fulle de alle hasteligen vdi en søfn oc denne mand vagnede op, men de andre soffued stod strax op gick til søes, skød vd en gamel baatt oc itstycke aare tog han med sig, som han rodde der med, saa han sig til bage, der sad en trol sidendis vdiskuden oc styrde baaden, han hafde inted hofuid, oc hafde it hul mit igennom sig som brystid skulde vere saa at bonden saag hannom mit igennom. Siden komme de til een høbud en fierding vey fraa gaarden, der stege de i land, der kom mange onde kompaner om kring bonden, oc ledde honnom op i høbuden, der bonden kom der ind, da stod der it talgelius oc brende mit paa guluit lige som det vore forgylt, oc husitsaag vd som det hafde veritstatzligen prydit, desse companer sagde til bonden at han skulde enten fylge dennom til heluede oc bliue hos dennom, eller han skulde gifue dem een aff sine lemmer, oc sielff bestod bonden at han hug try hug med øxen til sin venstre hand, i det fierde hug miste han handen hart ofuen for tommelfingeren, men bonden ved icke om han heller de onde kompaner det giorde siden forsuandz de onde Oc mod afftenen kom en christen mand til honnom oc viste hannom et liussom schulde ledsage honnom hiem Da foer han den vey som alle mand grue for, Der han kom hiem oc hustruen bad honnom vere velkommen sagde han, ieg ved icke huor vel ieg er kommen, da drog han stompen aff sin vante, der hansfolch det saage blefue de forferdede, da begynte han først til at bløde, saa hente de til honnom her Siurd i Skogen som gaff honnom sacramentit, oc alt dette forne hauer hand for presten bekent. Anden dagen derefter gik hansfolch effter hans farweg, som siuntis vdisnøen til same høbud, der funde de haanden som var afhuggen oc liused som brende paa guluit men øxen var borte, oc inted blod saag de meere en tre dropper, dette er altsant. Scriffuer oc forne her Nils at to bønder har skorid struben vd paa dennom sielff Oc at to bønder vilde flyge bort med en bonde som boer hos Reinskløster.

(Kilde: http://www.bokselskap.no/wp-content/themes/bokselskap/tekster/pdf/absalonsdagbok.pdf)

Adventskalender 2015: 14. desember

14

Naaviks butikk på Vonheim (nå Bergsvedalen 1) i 1976. Helga Naavik ekspederer Johan Arnt Aavik. Anton Naavik etablerte butikken i 1910. Olav Naavik overtok forretningen etter sin far, og drev sammen med kona Helga i mange år. Butikkdrifta ble avsluttet med opphørssalg i juli–august 1976.

Foto utlånt av Johannes Naavik (Åsen Museum og Historielags fotoarkiv, ID 043-0257)

Adventskalender 2015: 13. desember

13. desember 1884 var det møte i «Aasens Herredsstyrelse» (kommunestyret). De hadde tre saker oppe til behandling:

  1. Gjerder og grinder på den nye vegen mellom Vordalen og Åsen kirke. Gjerdene måtte begrenses så mye som mulig siden det brukte å hope seg opp snø på denne strekningen. Antallet grinder tvers over vegen måtte man prøve å begrense til tre (!).
  2. Godtgjørelse til ordfører og overformyndere for skrivematerialer i året som hadde gått.
  3. Lønn til kirketjener og ringer Arnt Klevtrø fra nyttår.

13_b13_a«Udskrift af Aasens Formandskabs Forhandlingsprotokol.

‘Aar 1884 den 13de Desember var Aasens Herredsstyrelse samlet til et Møde i Kommunelokalet. Samtlige Medlemmer med undtagelse af John Ringstad vare tilstede.

Til Behandling foretages:

1. I Henhold til Veidirektørens Skrivelse til Amtet af 16de Oktober d.A. og hans Konference med Formandskabet den 6te Dennes i Anledning Grindspørgsmaalet ved Veianlæget Vordal–Aasens Kirke foreligger Formandskabet Sagen den samlede Herredsstyrelse til Behandling.

I den Anledning fattedes følgende enstemmige Beslutning: Da det foreslaaede Gjerdehold i omhandlede Veistrækning, foruden at det falder temmelig kostbart, vil foraarsage et langt større Vinter-vedligeholdelsesarbeide, eftersom Strækningen er stærkt udsat for Sammenhobning af Sne ved Gjerderne, er det af Vigtighed for Herredsstyrelsen at søge Gjerdeholdet ved Siden af Veien saa meget som muligt undgaaet. Den vil derfor forpligte Kommunen til at indestaa for at ikke mere end 3 – tre – Grinde blive anbragte tverts over Veien i den omhandlede Strækning.

2. At bevilge Godtgjørelse til Følgende for Skrivematerialer for 1884.

Enstemmig besluttet

Til Ordføreren i Formandskabet bevilgedes Kr. 36.00
Til Ordføreren i Fattigkommissionen – – 50.00
Til Overformynderne tilsammen – – 16.00

3. Til Ringeren Arnt Klevtrø bevilges ham som Kirketjener og for Arbeide ved Opildning i Kirken indtil videre en aarlig Løn af Kr. 10.00, regnet fra 1te Januar 1885.’

Mødet hævet. (Underskrifter)

* * *

Udskriftens Rigtighed bekræftes.

Aasens Formandskab 16de Desbr. 1884.
P.O. Mæhre.»

(Kilde: Statsarkivet i Trondheim, Nordre Trondhjems amt: Za23, generalutskrifter Åsen 1884-1918)

Adventskalender 2015: 12. desember

12aSigurd Fossen (1904–1986) bodde på småbruket Fossen ved Hammervatnet. Som tilleggsnæring produserte han i mange tiår sivsko. Råmaterialet var takrør som han høstet han i Hammervatnet. Sivet ble flettet og sydd rundt en lest etter ønsket størrelse.

På begynnelsen av 1970-tallet anslo han den samlede produksjonen til 5000 par. Skoparet på bildet eies av Åsen Museum og Historielag, og henger i dag i den gamle Fossum-butikken.

Se også NRK-programmet «Tøfler av siv» fra 1977, hvor Andreas Lunnan presenterer Sigurd Fossen og hans håndverk.

Adventskalender 2015: 11. desember

11b«Fra Minneapolis meddeles at statssenator Hans M. Aune – en av de mest kjente norskfødte politikere i Minnesota – er avgått ved døden, 76 år gammel», står det å lese i Aftenposten 25. juni 1937. «Han var født i Åsen ved Trondheim og utvandret i 1880 og nedsatte sig i 1887 som forretningsmann i Redwood Falls, Minnesota. I det offentlige liv tok Aune fremtredende del i mange år og har bl. a. været borgermester, skolestyreformann og innehatt tallrike andre tillitshverv.»

H.M. Aune. Kilde: http://www.redwoodfallsgazette.com/
H.M. Aune. Kilde: http://www.redwoodfallsgazette.com/

Hans Matias Johannessen – den senere Hans M. Aune – ble født i Vudduaunet 19. mai 1861. Faren døde i 1874, og fem år senere utvandret mora til Amerika. Broren Ole, ett år eldre enn Hans, reiste samme veg i 1877. En dag i midten av april 1880 reiste Hans fra Trondheim med dampskipet «Tasso» til England, videre med et skip fra Allan Line til USA. Endelig reisemål var Red Wing, Minnesota.

I 1887 slo han seg ned i Redwood Falls, hvor han sammen med P.M. Ringdahl etablerte klesfirmaet Aune & Ringdahl. Etter få år solgte Ringdahl sin andel til Gunder Thune, og firmaet ble da Aune & Thune.

Hans Aune og kona Corrine (f. Swan) bodde i Redwood Falls resten av livet. Sammen hadde de fire barn.

Videre lesing:

Adventskalender 2015: 10. desember

10Nybygd Folkets Hus i Branndalen på slutten av 1930-tallet. Eiendommen Tryggvang ble utskilt fra Slåttsveet i 1936 og året etter solgt til «Fellesorganisasjonen Folkets Hus» som bygde forsamlingshus her. I huset var det også en liten leilighet.

Under 2. verdenskrig ble huset okkupert av tyske styrker. Huset ble utvidet og blant annet brukt som bilverksted.

Even og Lilly Duun kjøpte eiendommen i 1957, og her hadde Duun-Smia sine lokaler fram til slutten av 1960-tallet. I dag er det Simons Interiør som holder til i det gamle Folkets Hus.

Fotograf: Ukjent. Foto utlånt av Åse Bamberg.

Adventskalender 2015: 9. desember

09I mellomkrigstida var det mange som satset på pelsdyroppdrett. Også her i Åsen var det flere «revgårder», blant annet i Nonstad, Grenne, Stokkan og Leangen. Vi ser her revgården som Einar Leangen (1910–1942) hadde på haugen sør for gården i Leangen vestre.

Foto utlånt av Gretha og Arne Leangen.

Adventskalender 2015: 8. desember

Adventskalender 2015: 8. desember

8

Slik var det Knut H.H. Lund så Husby østre en sommerdag i 1915. Han og familien bodde i Trondheim, men i flere somre omkring 1915–20 losjerte de hos Pauline og Martin Husby i Husby østre. I 1923 bygde familien Lund egen feriebolig i Husbytrøa nordøst for gården.

Knut Lund var innehaver av rørleggerfirmaet K. Lund i Trondheim. Han var en ivrig maler, tegner og fotograf, og har etterlatt seg en rekke bilder med motiv fra Husbygrenda. Maleriet av Husby østre eies av hans etterkommere.

Adventskalender 2015: 7. desember

07_bUnder tittelen «To gullbrudepar i Aasen» skriver Adresseavisen 17. juni 1929:

«Onsdag den 19de juni kan to par i Aasen feire gullbryllup. Det er småbruker Andreas Spilsetbakk og hustru Nikoline og kårmann Johan Husbybakken og hustru Lovise. Alle er i full vigør.

Når begge disse gamle par feirer gullbryllup på samme dag, så har det sin grunn. Aasen er nemlig som bekjent anneks til Frosta og det var nok så for 50 år siden, at presten gjerne vilde gjøre fra sig mest mulig, når han foretok reiser til Aasen. Derfor er det nok intet rart i, at han foretok to vielser på samme dag, skriver et Stjørdalsblad.»

07Les videre om brudeparene og deres familier i Bygdebok for Åsen. Johan og Lovise Husbybakken omtales i bind 1(s. 507), mens Andreas og Nikoline Spilsetbakk omtales i bind 5 (s. 70). Bildet viser Andreas og Nikoline Spilsetbakk på gullbryllupsdagen.

(Fotograf: Ukjent. Fotoeier: Odin Langås (Åsen Museum og Historielags fotosamling, ID 100-153).